Bidrag til Fortolkningen af Straffelovens § 203 samt om Lovens Opfattelse. af Begrebet „forsætlig Forbrydelse“.
(Af Emil Jürgensen).
Skjøndt disse Bemærkninger ere fremkaldte ved den
i Slutningsheftet af »Tidsskrift for Retsvæsen« indeholdte
Anmeldelse af min ifjor udgivne Fortolkning af Straffeloven,
er det dog ikke i nogen Maade min Agt at underkaste
bemeldte Kritik en Antikritik, hvortil den forøvrigt kunde
frembyde rigeligt Stof; men den indeholder nogle Udtalelser,
navnlig med Hensyn til Fortolkningen af Straffelovens
§ 203, som ikke bør henstaae uimodsagte. Jeg har hidtil
holdt mig tilbage i Haab om, at Indsigelsen skulde være
fremkommen fra en Anden; men da dette ikke er skeet,
finder jeg mig forbunden til at tage Ordet, selv med Fare
for, at det derved muligviis kan faae Skin af, mere at
være Personen end Sagen, der bliver forsvaret.
Den ærede Anmelder udtaler sig S. 484 saaledes om
§ 203: ». . . . . ikke alene den falder ind under
Paragrafen, som har villet den indtraadte Skade,
men ogsaa den, der, uagtet han ikke vilde det,
dog har maattet forudsee, at hans Handling let
kunde medføre samme, ja endog den, hvis
Handling kun ved tilfældig tilstødende Omstændigheder
