366
Kleppur, saa havde samme dog været benyttet af Appellanten,
Kjøbmand Ritchie, paa en retsstridig Maade og til Skade for
hans Fiskerirettigheder i Ellida-Elvene.
Med Hensyn til førstnævnte Hovedgrund, saa kan Retten
ikke bifalde samme; thi omendskjøndt Laxefiskeriretten ud for
Jorden Kleppur, hvad der dog i den foreliggende Sag ikke er
tilstrækkelig beviist, ikke havde været benyttet saa og saa
længe, saa kunde Jorden aabenbart derved ikke tabe de
Fiskerettigheder, som samme ellers tilkom, ligesaalidt som andre
den tilhørende Rettigheder, alene ved deres Ikkebenyttelse, og
end mindre kan Retten antage, at Indstævnte ved denne
Omstændighed har erhvervet nogen Ret eller Rettigheder til Skade
for Jorden Kleppur; thi skulde hiin Ikkeafbenyttelse have
kunnet komme ham tilgode, saa maatte han i det Mindste
paavise og godtgjøre, at denne Ret havde været benyttet af
ham selv eller af hans Hjemmelsmænd, men herfor foreligger
aldeles intet Beviis, og naar Indstævnte fremdeles har
fremhævet, at det er ganske almindeligt hertillands, at Laxefiskeri
er frakommet Jorder, som det dog Oprindeligen efter
Landsloven har fulgt, uden at man nu er i Stand til at bevise,
hvorledes samme er frakommet, saa kan dette Punkt, som
ogsaa er modsagt, forsaavidt som det colliderer med Jonsbogens
Llb. Cap. 26, ikke komme i Betragtning i denne Sag; denne
Lovbestemmelse forudsætter tydeligen, hvad der ogsaa følger
af sig selv, at den Servitut er og har været benyttet, som
man vil gjøre Tilkald til paa Andres Grund, men som man
mangler Adkomstdocumenter for, og gaaer aldeles ikke ud
paa Præscription af Eiendomsrettigheder ved den blotte
Ikkeafbenyttelse.
Forsaavidt Indstævnte i Forening med det ovenfor
Anførte har fremhævet Adskilligt, som ifølge hans Anskuelse
endog skulde vise, at Eierne og Opsidderne paa Kleppur have
anerkjendt og opfattet deres Stilling ligeoverfor Indstævnte
saaledes, at Jorden Kleppur ikke fulgte nogensomhelst
Laxefiskeriret, saa er dette bygget paa den Omstændighed, at de
ved forskjellige Leiligheder, f. Ex. dengang Indstævntes Skjøde
af 11 December 1853 blev tinglæst, ikke skulde have
fremkommet med Protest og senere forfulgt samme; men deslige
Slutninger ere i enhver Henseende urigtige, allerede af den
Grund, at en slig Tinglæsning og andet lignende, efter sin
Natur og Loven, jfr. N. L. 1—4—87 jfr. 1—4—1, ikke i
mindste Maade kunde formindske de Fiskerettigheder, som dem
ellers tilkom ud for deres Jord, saa at de følgelig ikke havde
