Denne side er ikke blevet korrekturlæst
1171
Gjentaget Forbrydelse — Grundbyrde.
Pag.
En Tiltalt, der — efter i 1844 at have været anseet for Tyveri og senere i 1863 for attenteret Ran — nu atter havde gjort sig skyldig i Indbrudstyveri, anseet efter Stratfelovens § 229 Nr. 4, 1 Mmbr., smhdt. med § 307 og § 61 |
907. |
En Tiltalt, der efter ved Krigsretsdom af 1858 at være dømt for 2den Gang begaaet Tyveri i 1863 i Slesvig var bleven anseet for 3die Gang begaaet ringe Tyveri med Tugthuusarbeide i 2 Aar, nu for Tyveri straffet for 4de Gang begaaet Tyveri |
1004. |
Gjæld (Gjældsbrev), jfr. Handelsforhold.
Jfr. p. 98 og 923 (see Handelsforhold), p. 123 (see Misligholdelse), p. 903 (see Betaling) og p. 677 og 786 (see Stempletpapiir).
|
Antaget, at tvende af en gift Kone — der med sin Mands Samtykke drev Modehandel og i denne sin Stilling havde gjort Gjæld — udstedte Vexler ikke kunde søges betalte i hendes og hendes Mands fælles Bo |
317. |
Spørgsmaal om Betydningen af et af en Creditor givet Tilsagn om Henstand med Gjældens Betaling under Forudsætning af almindeligt Samtykke fra alle Creditorer |
462. |
En Obligation, hvorefter Capitalen først skulde betales i og Renter tilsvares fra den Termin, der indtraf 12 Aar efter Udstederens og hans Hustrues Død, ikkun tillagt Gyldighed som en Dødsgave, uanseet, at der ved Obligationen, der ikke var udstedt for en egentlig Gjæld, var givet Pant i Udstederens Eiendele og at den strax efter Udstedelsen var overleveret til Creditor og af ham foranstaltet thinglæst |
639. |
Spørgsmaal om Anvendelse af L. 5—4—8, 9 og 10 |
715. |
Antaget, at en stedfunden Paategning paa en Obligation om, at den tilhørte en navngiven Person (hvilken Paategning var noteret i vedkommende Creditanstalts Bøger) under de foreliggende Omstændigheder ikke indeholdt nogen Eiendomsadkomst for denne |
875. |
Grundbyrde.
Antaget, at Fdg. 12 Marts 1790 ikke kunde anvendes analogisk paa en i en fast Eiendom prioriteret aarlig Veiafgift til en privat Mand |
86. |
Antaget, at Stempellovens § 63 sidste Led alene har Hensyn til saadanne Eiendomsbyrder, der fra tidligere Tid have hvilet paa Eiendommen, og ikke til saadanne, der først laae deres Existents samtidigt med den Retshandel, i Anledning af hvilken Skjøde udstedes (stadfæstet ved Høiesteretsdom af 19 Nov. 1867, see næste Aargang) |
232. |
