Denne side er ikke blevet korrekturlæst
1155
Cumulation—Document.
Pag.
Appellen af et enkelt af flere Decreter afviist fra Overretten paa Grund af inepta cumulatio |
362. |
Antaget, at det ikke kunde betragtes som ulovlig Cumulation, at Citanten havde sagsøgt Flere under een Sag, da hans Søgsmaal maatte antages at gaae ud paa at faae dem dragne til Ansvar for i Forening at have krænket hans Huusfred, og han desuden havde paastaaet dem in solidum tilpligtede at udrede Erstatning
|
417. |
En Politisag, hvorunder 2 Tjenestekarle i Forening havde sagsøgt deres Huusbond i Anledning af, at denne efter deres Udsagn ikke skulde have givet dem tilstrækkelig Kost, og hvorunder Huusbonden havde contrasagsøgt dem for uden gyldig Grund at have forladt hans Tjeneste, afviist ex officio fra Politiretten paa Grund af ulovlig Cumulation |
906. |
Document.
Vitterlighedsvidnernes Forklaring om det virkelige Indhold af den mellem Parterne trufne Aftale ikke tillagt Betydning ligeoverfor Udtrykkene i den skriftlige Contract |
7. |
Antaget, at en Benægtelse af, at et Skadesløsbrev, hvorved der var givet 1ste Prioritet i Debitors Løsøre, er udstædt paa den Dag, det er dateret, eller underskrevet i Vitterlighedsvidnernes Overværelse, ikke kunde bevirke, at Pantsætningen skulde ansees ugyldig, idet der ikke var oplyst Nogetsomhelst til Bestyrkelse af Benægtelsens Rigtighed, medens derimod Dateringens Rigtighed var bekræftet af det ene Vitterlighedsvidne |
71. |
Antaget, at en af Forligscommissairerne udstedt Bevidnelse angaaende nogle under Forligsmæglingen fremkomne Injurier ikke kunde tillægges nogen Beviiskraft, da den ikke var afgiven i Henhold til nogen i Foriigscommissionsprotocollen skeet Tiiførsel |
255. |
Under en Sag, hvor Indstævnte ikke havde givet Møde, og hvor han i Henhold til Bestemmelserne i en Contract var stævnet med langt kortere Varsel end det, der efter Lovgivningen vilde have tilkommet ham, antaget, at tilstrækkeligt Beviis for Contractens Ægthed var tilveiebragt ved Afhøringen af de to ved Contractens Underskrift som Vitterlighedsvidner benyttede Personer |
315. |
Spørgsmaal, om hvorvidt et Indlæg, der skriftlig var tilstillet Retten, burde ansees for ægte |
646. |
Antaget, at Fdg. 1ste Juni 1832 § 8 ikke kunde komme til Anvendelse i et Tilfælde, hvor Citanten paastod, at lndstævntes afdøde Mand havde tilladt, at Andres Skyld overførtes paa hans Conto |
710. |