1070
I første Tilfælde skulde Udgiften til Hjemsendelsen og til de Hjemsendtes Underholdning underveis afholdes af Forsørgelseskommunen, Pl. 14 Dec. 1810 § 9, jfr. Pl. 1 Juli 1799 § 144, Rglm. 5 Juli 1803 f. K. § 55 og f. L. § 49 og Pl. 22 Jan. 1828 om seilfærdige Skipperes Forpligtelse til for en billig Betaling at overføre Fattige, som hjemsendes. Den samme Regel kom ogsaa til Anvendelse i det gjensidige Forhold mellem Kongeriget Danmark og Hertugdømmet Slesvig samt Hertugdømmet Holsteen, Kskr. 30 Mai 1837. Hvor Erstatning ikke kunde erholdes fra Forsørgelseskommunen, fordi denne laae i Udlandet, antoges det, at Udgiften maatte afholdes af Afsendelsesstedets Kæmnerkasse mod Regres ved den aarlige Ligning paa Amtets Kjøbstæder, Mskr. 5 Oktbr. 1853.
Naar derimod Hjemsendelsen skete tillands, var Principet det, at Udgiften faldt paa de Egne, hvorigjennem Transporten gik, saaledes at man skjelnede imellem, om den skete tilfods, i hvilket Tilfælde Udgiften ved Paagjældendes Underholdning og Tilsynet med ham faldt Amtsfattigkassen tillast, Kskr. 15 Oktober 1818, 8 April 1820, Mskr. 23 Jan. 1851, 4 Marts 1851, 26 April 1851 i. f. (jfr. Rglm. 5Juli 1803 f. L. ä49, Pl. 14 Dec. 1810 29), saaledes at de Kjøbstæder, hvis Grund Transporten berørte, holdtes udenfor Deeltagelse i Udgiften. Skete Befordringen derimod tilvogns, hvilken Befordringsmaade kun maatte benyttes, hvor Transportandens Tilstand ei tillod ham at gaae, betragtedes de saaledes afgivne Kjørsler som Amtsreiser, jfr. ng. 26 Juni 1844 & 4 Nr. 12 og 13 (der forsaavidt ophævede Bestemmelsen i P1. 14 Dec. 1810 29, hvorefter ogsaa disse Transporter skulde afholdes af Amtsfattigkasserne) og afholdtes altsaa af de Amters Repartitionsfond, hvorigjennem Touren gik, ligeledes uden Deeltagelse fra de Kjøbstæders Side, hvis Territorium man passerede, Mskr. 23 Jan. 1851.
Forsaavidt Transporten deels skete tillands og deels tilsøes, maatte den Deel af Reisen, som foretoges over Land,
