1069
Hjemviisningspaategningen eller Tvangspasset) og, saafremt han mangler de fornødne Subsistensmidler, vil han paa Afsendelsesstedet blive forsynet med Tærepenge beregnede til 4 Sk. pr. Miil indtil den første Kjøbstad, som han skal passere, og saa fremdeles i hver følgende Kjøbstad, han kommer til at berøre, indtil han naaer Hjemstedet. Skal han passere over Vandet for at naae sit Bestemmelsessted, maa Overreisen selvfølgelig, naar den Hjemskrevne selv mangler Midler dertil, betales af Politimesteren i vedkommende Søkjøbstad, men om denne Udgift, ligesom Udgiften til de ovennævnte Tærepenge, endelig skal bæres af Politikassen — eller nu efter Lov 14 Marts 1867 Kæmnerkassen — i vedkommende Søkjøbstads Jurisdiktion, eller refunderes andetstedsfra, er tvivlsomt, hvorom nærmere nedenfor.
Endnu maa her bemærkes, at forsaavidt det er en Udlænding, som skal hjemsendes, og Transporten skeer tillands, maa der, ifølge Cirk. 18 Marts 1857 (jfr. Mskr. 13 Juli 1857 og 23 April 1858) og Cirk. 13 Juni 1865, medfølge Afskrift af vedkommende udenlandske Hjemstedskommunes Erkjendelse af dens Forpligtelse til at modtage Paagjældende, og det maa paasees, at Transportanden er forsynet med fornødne Beklædningsgjenstande, samt at han ei er befængt med Utøi, Fnat eller lignende Sygdomme, da han i modsat Fald kan ventes afviist ved Grændsen. Iagttagelsen af disse Bestemmelser kan dog ikke ansees nødvendig, hvor Hjemskrivning træder istedetfor den egenlige Hjemsendelse, jfr. Mskr. 25 Sept. 1857, ligesaalidt som hvor Hjemsendelsen skeer i Henhold til en en Udlænding overgaaet Udviisningsdom.
Hvad endelig angaaer Maaden, hvorpaa Omkostningerne ved Hjemsendelsen blive at udrede, maatte der, efter de indtil Udgivelsen af Loven af 1867 gjældende Bestemmelser, først skjelnes imellem, om Hjemsendelsen skete tilsøes (hvilken Befordringsmaade, saavidt muligt, skulde vælges som den billigste), eller tillands.
