1064
7. Ved Fdg. 10 Decbr. 1828 § ll ere Reglerne om Fattiges Hjemsendelse endelig gjorte anvendelige med Hensyn til fremmede Haandværkssvende, som efter Pasanordningerne ikke ere berettigede til at opholde sig heri Landet, altsaa a) enten fordi de ei ere forsynede med anordnet Vandrebog[1]), b) eller fordi de ei have fornødne Subsistensmidler, c) eller fordi de opholde sig længere end 14 Dage paa et Sted uden at have Arbeide, d) eller fordi de have afveget fra den dem foreskrevne Reiseroute, e) eller fordi de ei have ladet deres Vandrebøger forsyne med Foreviisningspaategning af vedkommende Politiøvrigheder. — Saafremt det efter Omstændighederne ansees tilstrækkeligt, at Vedkommende erholder et Paalæg om at begive sig hjem, kan dette skee og bør til Besparelse af Omkostningerne skee; istedetfor en egenlig Hjemsendelse finder da en Hjemviisning eller Hjemskrivning Sted.
Paa lignende Maade forholdes efter Fdg. 1828 § 13 med Hensyn til heri Landet hjemmehørende Haandværkssvende og efter § 14 med Hensyn til andre Personer, som reise omkring i Landet for at søge Arbeide eller Fortjeneste, hvilke sidstnævnte skulle være forsynede med Reisepasse istedetfor med Vandrebøger. Disse Personer blive altsaa i de ovenfor nævnte Tilfælde at hjemsende eller at hjemskrive, og Hjemsendelsen skal efter Fdg.s § 13 skee til det Sted, som nærmest maa ansees for den Vedkommendes Hjem, altsaa ikke nødvendigviis til Forsørgelsesstedet; nogen Korrespondence for at udfinde dette, jfr. Pl. 14 Dec. 1810 § 3, behøver ikke at indledes: Vedkommendes Forklaring i Forbindelse med hans Legitimationspapirer lægges til Grund for Bestemmelsen af, hvorhen han bliver at hjemsende.
I det Foregaaende ere de væsenligste Tilfælde opregnede,
hvori en Hjemsendelse vil kunne finde Sted. Der
- ↑ Passe, udstedte »nach Schleswig-Holstein« ere ved Cirk. 21 Aug. 1856 antagne ikke at indeholde behørig Reiselegitimation heri Riget.
