16
Overdragerens Kreditorer ifølge Principerne om Lovens Omgaaelse. I en udførlig, men ufuldendt Afhandling udviklede P. F. F. Mourier, hvorledes Forordningen af 9de Februar 1798 var blevet til, og denne Bestemmelses Forhold til D. L. 5—14—56[1]. Om Mortifikation af Gældsbreve udtalte O. J. Levison sig, idet han bl. a. antog, at Debitors Mortifikation af et Pantebrev ikke i Almindelighed legitimerer ham til at faa Pantebrevet udslettet, medmindre Bevillingen udtrykkelig lyder herpaa[2]. Særlig debatteret blev Retsgrunden for den omtvistede Regel i Konkurslovens § 18. Det var i »Ugeskriftet«, at Evaldsen nærmere uddybede og begrundede sin »Panteretsteori«[3], og sammesteds, at Bentzon med Front herimod undersøgte Solidaritetens Begreb og drog sine Følgeslutninger deraf[4]. At andre Forfattere, saaledes Oluf H. Krabbe, igen tog Diskussionen op[5], kunde bestyrke Rigtigheden af Jhering's spøgefulde Inddeling af Nutidens Jurister i to Klasser: dem, der have skrevet, og dem, der ikke have skrevet om Korrealobligationen![6]
Obligationsrettens specielle Del er ogsaa bleven belyst for adskillige Afsnits Vedkommende. I Aargangen 1905[7] offentliggjorde I. Heckscher ud fra legislative Synspunkter »Nogle Randbemærkninger i Anledning af de nordiske Udkast til Lov om Køb,« — Udkast, der som bekendt senere bleve ophøjede til Lov — med prisværdige Henstillinger om paa adskillige Punkter at bringe de tre Landes Texter i større Samklang med hverandre, end Udkastene vilde føre til. I 1882 redegjorde Evaldsen i Afhandlingen »Nogle Vexelretsspørgsmaal«[8] for nogle Uoverensstemmelser mellem L. M. B. Aubert og ham om de saakaldte uegentlige Domicilvexler, om Vexellovens § 46, a vista Vexlens Præskription o. a., medens P. L. le Maire senere tilføjede »Nogle Bemærkninger om domicilierede Vexler«[9], og Albert Cohn optog Spørgsmaalet »Om Forældelse af Berigelseskravet efter Vexellovens § 93« til Granskning[10] Naphtali Cohn
