222
Tanker og Betragtninger krydsede hinanden i hans Hoved ved denne formeentlige Opdagelse.
Fruen bemærkede hans Adspredthed. Jeg sidder og glæder mig i Stilhed, sagde han, over den unge Deel af min for mig nye Familie. De selv er endnu saa smuk og ungdommelig, og har allerede en saa voxen Datter. Det er et behageligt Syn at see disse to unge Piger sammen.
Fruen loe. De er alt for god. Det er Synd at sige, at Nogen af dem er smuk.
— Jeg vil ikke sige, at de ere regelmæssige Skjønheder, men jeg vil kalde dem nydelige, behagelige Piger. Den Yngste er endnu kun halv udviklet, men man bliver glad ved at see hendes friske Ungdom, der sprudler af Liv og Sundhed, og den Ældste er saa fiin, saa ætherisk, at man næsten kunde frygte, at hun, som Nymphen Echo, kunde forsvinde og forvandles til en Stemme, saameget mere som hun ogsaa besidder en særdeles klar og blød, forunderlig rørende Stemme, der rigtignok, modsat Echos, ikke giver, men faaer Svar i det menneskelige Bryst. Jeg havde iforgaars den Glæde at høre hende og hendes unge Søster synge, og deres Sang — for at blive i Lignelsen — gjenlyder endnu i mit Sind.
Fruen loe høit. Da er visselig deres Sang uden
