Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/51

Denne side er blevet korrekturlæst

ANDET AFSNIT.
Usammensatte Paavirkninger.

§ 13. Den tekniske Elasticitetslære beskæftiger sig med to Hovedopgaver, nemlig at bestemme Dimensionerne af et Legeme, der er paavirket af givne ydre Kræfter, og at bestemme de af Kræfterne bevirkede Formforandringer. Naar man gaar til Bunds i Sagen, vil det imidlertid vise sig, at ogsaa Dimensionsbestemmelsen beror paa en Bestemmelse af Formforandringer, — Dimensionerne maa være tilstrækkelige til at hindre Formforandringerne i at overskride den »tilladelige Grænse«. Den tekniske Elasticitetslæres Maal er altsaa direkte eller indirekte en Bestemmelse af Formforandringerne som Funktioner af de ydre Kræfter.

Den rationelle Mekanik giver Ligevægtsbetingelserne for de ydre Kræfter, idet Legemerne i Almindelighed betragtes som absolut faste. De paa denne Maade udledede Ligevægtsbetingelser have ikke desto mindre fuld Gyldighed ogsaa her, naar man indskrænker sig til at undersøge Forholdene, efterat Formforandringen har fundet Sted og der er indtraadt Ligevægt. I de første Øjeblikke efterat Kræfterne have begyndt at virke, vil der, hvis dette er sket pludseligt, indtræde Svingninger om Ligevægtsstillingen; Undersøgelsen af de herved bevirkede Formforandringer og deres Tilladelighed har selvfølgelig overordentlig stor praktisk Betydning, men er i de fleste Tilfælde ugennemførlig eller i alt Fald meget vidtløftig, saa man søger at komme udenom Spørgsmaalet og hjælpe sig