det følgende, har man ofte Brug for Momentet af en Række paa hinanden følgende af Kræfterne i Systemet (ikke altid af dem alle) med Hensyn til forskellige Punkter, og naar Kræfterne ere parallele, har man da den Fordel, at Størrelsen h er konstant (Poldistancen).
I Fig. 29, Pl. 3, har man saaledes Momentet af Kræfterne 1—5 med Hensyn til Punktet C lig h.y, af Kræfterne 3—5 med Hensyn til C1 lig h.y1, af Kræfterne 2 og 3 med Hensyn til C2 lig h.y2.
I Fig. 13, Pl. 2, har man Momentet af Kræfterne A, 1, 2 og 3 med Hensyn til C lig h.y, af Kræfterne A, 1 og 2 med Hensyn til D lig h.y1 o. s. v.
Idet h her er konstant og Momentet altsaa ligefrem proportionalt med y, behøver man nu ikke hver Gang at foretage Multiplikationen af y og h, men man kan danne sig en Momentmaalestok og lade det konstante h indgaa i Maalestoksforholdet. Hvis h er afsat efter Længdemaalestokken, bliver Momentmaalestokkens Enheder af Kraftmaalestokkens.
| Ex. | Længdemaalestok: 1:50 (1cm = 0,5m). |
| Kraftmaalestok: 1cm = 2ts. | |
| Poldistancen h = 2,5m. | |
| Momentmaalestok: 1cm = 5tsm. |
Hvis Momentarmene maales i en bestemt skæv Retning, kan man finde Momenterne ganske paa samme Maade, blot at man nu skal maale Poldistancen h i samme Retning som Momentarmene.
Af det her om Momenter meddelte følger, at Ordinaterne y i en Tovpolygon til parallele Kræfter blive multiplicerede med n, hvis man dividerer Poldistancen h med n; Produktet h.y skal nemlig blive uforandret.
Ved Momentet af et plant Areal med Hensyn til en eller anden Axe forstaar man , hvor dF betegner Arealelementet, x dets Afstand fra Axen. Denne Størrelse kan findes ved en Tovpolygon til Arealet som Belastningsflade; man inddeler Arealet i Strimler (Fig. 26, Pl. 4) parallele med Axen og tegner Kraft- og Tovpolygon (med Poldistance h1) ganske som beskrevet under Tyngdepunktsbestemmelsen (§ 9). Det Stykke, der afskæres paa Axen mellem Tovpolygonsiderne før og efter de betragtede Arealelementer, er da proportionalt med Momentet.
