ene Passerben i a føler man sig frem, indtil det andet tangerer Linien Ob; Længden ab afsættes dernæst direkte i Kraftpolygonen; i Fig. 27 er . Hvor Strimlernes Bredde er dobbelt saa stor som normalt, maa man naturligvis tage den dobbelte Kraftstørrelse af den, der direkte findes ved Reduktionsvinklen. At bruge en Reduktionsvinkel for Højderne med Forholdet er ensbetydende med at omforme Strimlerne til Rektangler med en n Gange saa stor Grundlinie som den konstante Bredde.
Naar man paa denne Maade har faaet Kraftpolygonen, tegnes Tovpolygonen som sædvanligt.
§ 10. Bestemmelse af statiske Momenter. Summen af Kræfterne 1, 2 og 3's Momenter med Hensyn til C kan . bestemmes ved først at finde Resultanten R af Kræfterne ved Hjælp af en vilkaarlig Tovpolygon (Fig. 28, Pl. 3). Den søgte Momentsum er da lig R.r. Ved Ligedannethed findes imidlertid, idet man gennem C trækker en Linie parallel med R:
eller R.r = h.y.
h er Afstanden i Kraftpolygonen fra Polen til Resultanten R, y det Stykke, der afskæres paa Linien gennem C, parallel med R, af Tovpolygonsiden før 1 og efter 3.
For at finde Summen af et vilkaarligt Antal Kræfters statiske Momenter med Hensyn til C trækker man altsaa en Linie gennem C parallel med Kræfternes Resultant, maaler det Stykke y, der afskæres her af Tovpolygonsiderne før og efter de betragtede Kræfter, og multiplicerer dette med Afstanden i Kraftpolygonen fra Polen til Kræfternes Resultant.
h.y skal angives som Kraft × Længde (kg.cm); en af Størrelserne skal derfor maales paa Kraftmaalestokken, den anden paa Længdemaalestokken; det er ligegyldigt, hvilken man maaler som Kraft, hvilken som Længde.
Et Moment regnes positivt, naar det drejer i samme Retning som Viserne paa et Uhr (kaldes ofte: »til højre«), negativt, naar det drejer i den modsatte Retning.
Den angivne Konstruktion af Momenter har navnlig Betydning for parallele Kræfter. Som det nemlig vil fremgaa af
