Side:Teknisk Elasticitetslære.djvu/228

Denne side er blevet korrekturlæst

§ 45.

214

indtræder Brud efter nogen Tids Forløb, saa ville Forlængelserne i Begyndelsen ganske vist aftage noget (d. v. s. Forlængelserne pr. Minut), men derefter voxe, lige til Bruddet indtræder.

Resultatet af disse Forsøg er, at den »virkelige Brudgrænse«, den Belastning, som kan taales i det uendelige ved rolig Paavirkning, rimeligvis ligger noget lavere end den, man bestemmer ved de almindelige Trækforsøg, men for smedeligt Jærn næppe mere end ca. 10 %, og endda kun for de bløde Arter af smedeligt Jærn.

§ 45. Temperaturens Indflydelse. Kendskab hertil har Betydning for Praxis i mange Tilfælde, baade for Bedømmelsen af den Sikkerhed, man har for de færdige Konstruktioner ved abnormt eller under sædvanlige Forhold indtrædende høje eller lave Temperaturer (almindelige Jærnkonstruktioner, specielt Jærnbaneskinner, under særlig stærk Kulde, Jærn-Søjler og -Bjælker under en Ildebrand, Dampkedler o. s. v.), og for den rigtige Behandling af Jærnet under Bearbejdelsen. I den nyere Tid er der anstillet en Mængde Undersøgelser herover[1]; vi skulle ganske kort referere de vigtigste Resultater, idet vi holde os til Konstruktionsjærn.

Udglødning, d. v. s. Opvarmning til ca. 700° med paafølgende langsom og jævn Afkøling, bringer Jærnet tilbage til sin normale Tilstand, hvis det af en eller anden Grund er undergaaet Forandringer. Indre Spændinger bringes til at forsvinde, Skørhed (omkring lokkede Huller, Blaaskørhed o. l.) ligesaa. I Almindelighed tabes der noget i Styrke og vindes i Sejghed ved Udglødning. Naar der findes indre Spændinger før Udglødningen, kan der dog vindes i Styrke, saaledes f. Ex. naar støbte Stykker udglødes for at bringe Støbespændinger til at forsvinde. Exempelvis anføres nogle Resultater af Udglødning af Staalstøbninger[2]:

  1. Gode Oversigter findes i: Zeitschr d. Vereins deutsch. Ing., 1896. S. 565. 596, 635 (Ledebur), Johnson: Materials of construction, 1897, S. 557, Rapport XIX de la commission des méthodes d'essai, (Le Chatelier). Udførlig Kildeangivelse findes det førstnævnte Sted.
  2. Thurston: Materials of engineering, New York 1894. Part II. S. 575.