79
dem, at man ikke skal fæste sig ved, hvad der bliver fortalt og ikke bringe det videre.
Forehold dem, hvor uværdigt det er at sladre paa Kamerater.
Det hjælper ikke at ville forhindre Drenge i at slaas, særlig ikke, naar det sker for at forsvare et eller andet dem vedkommende Æresbegreb, Slægten, Skolen e. l. Man bør kun dadle dem, naar de anfalder de Mindre og de Svagere. Det ligger nu engang i Drenges medfødte Natur at ville slaas.
Lær Deres Dreng Ridderlighed mod Kvinder ved i Tide at modvirke hans Drengeforagt sammen med Kamerater for, hvad de kalder Tøse. Lær ham at være en Beskytter for sin mindre Søster, hvis han er saa lykkelig at have en saadan. Lad ham hente hende, hjælpe hende, værne om hende som enkelte Brødre gør det saa smukt.
Søg at bibringe Deres Børn, særlig Drengene, Følelsen af en Pligt til at værne lidt om deres Tøj. Drenge er ubarmhjertig skødesløse med det, de har paa. Sig dem at man godt kan være en rask Dreng, fordi man ikke med Forkærlighed pjasker ud i Rendestene og Pytter uden Skaansel for Fodtøjet. Ved at indprente Omhu for deres Klæder, som skaffes dem af Forældrene, lærer de med det samme at vise særlig Agtpaagivenhed overfor det, Andre betaler.
Modvirk Pyntesyge hos Deres lille Datter, ligefra hun er ganske lille. Klæd hende smukt, paa barnlig og enkel Vis, men tal ikke videre til hende om Klæder. Sig ikke ustanseligt til hende, naar hun faar en ny Kjole paa: „Hvor er Minna dog fin i Dag.“ Husk, at Minna, saa lille hun er, dog er en vordende Kvinde, og at Pyntelyst er mangen Kvindes og derved Mands
