Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/69

Denne side er valideret

63

vække Glæde dermed, aldrig, hvis det berører vanskelige Forhold eller indeholder nedsættende Udtalelser. Tag hellere et Uddrag af dets Indhold, hvis dette er nødvendigt for en Sags Forløb.

Glem ikke i Stridens Hede, at man ved Offentliggørelsen af et Privatbrev under en Polemik er ude paa Umulighedernes Gebet hvad angaar Takt og Hensyn.

Gør Dem det til en Vane foruden Dato og Aarstal at forsyne ethvert Brev med Adresse og Telefonnumer, hvilket er til stor Lettelse for den eventuelle Besvarelse.

Vær varsom med, naar De retter et skriftligt Spørgsmaal til Nogen, da at lægge en Konvolut forsynet med Adresse og Frimærke i Brevet. Det kan ganske vist i mange Tilfælde fremme Besvarelsen, men det betragtes af mange som mindre taktfuldt.

Tilintetgør ikke Breve, der har mindste Udsigt til at kaste Lys over en Sag eller et Mellemværende. Den Plads, de optager, er kun lille, og deres Forsvinden kan fortrydes saa bitterligt.

Betænk Dem vel paa at sende Breve uaabnede tilbage, selv om De mener at have nok saa megen Grund til at være forbitret paa Afsenderen. Glem ikke, at det i de fleste Tilfælde er et Skridt, der gør et Brud ulægeligt. Desuden opnaar De ikke altid at give Fjenden det tilsigtede Stød i Hjertekulen, men ligesaa ofte at kaste et komisk Skær over Dem selv, som ved de fleste overflødigt stærke Demonstrationer.

Læs ved en Uoverensstemmelse med En, der har staaet Dem nær, den Paagældendes gamle Breve igennem, de giver Udtryk for en varm Følelse. Maaske der i dem kan ligge nogle Sædekorn skjult, af hvilke en Forstaaelse kan gro frem.

Naar De mener det heldigt at sende et til Dem