62
at give Udtryk for de bedste Følelser, kan varme Modtagerens Hjerte, næsten mere end de udtalte kærlige Ord, og Den, der har levet i et fremmed Land, ved, hvad et Brev fra Hjemmet kan betyde.
Ævnen og Lysten til Brevskrivning er omtrent gaaet tabt i vore Dage, undtagen hvor det gælder et forelsket Par, der maa sende et Brev en Time efter, at man skiltes.
Hvem skriver ellers lange Breve? Tiden er blevet saa forjaget, at de Fleste nøjes med et Telegram eller et Prospektkort, som ganske vist kan bringe en venlig Hilsen, men intet derudover.
Man bør ikke nøjes med at sende Postkort til dem, man holder af. Man skal tværtimod opøve sin Ævne til at forme sine Tanker skriftligt, og man skal ikke lade være at skrive et Brev til En, man har kær, fordi man tilsyneladende ikke har noget at fortælle. Det er ofte Dagliglivets Smaating, der morer Modtageren mest og giver det friskeste og mest livfulde Billede af Brevskriverens Færden og Leven. Ævnen til at skrive Breve er i særlig Grad kvindelig. Damebreve er, fraset Skribenters og Videnskabsmænds velskrevne Breve, som oftest mere fortællende og indholdsrige end Skrivelserne fra Mænd, formodentlig fordi Kvinder er mere impulsive og følelsesfulde. Som Regel vil man se, at Moderens Breve til en Søn eller en Datter er smukkere og mere kærkomne end Faderens.
Gem saadanne Breve, hvis De ejer dem, og tag dem undertiden frem.
Husk at tilintetgøre de Breve, som De ikke ønsker skal læses af Andre. Tro ikke, at Papirkurven er nok.
Betragt Privatbreve som betroet Gods. Vær forsigtig med at vise et Brev, kun bestemt for Dem, til Andre. Gør det kun, hvor det er Deres Mening at
