Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/64

Denne side er valideret

58

har da den rette Glæde af dem, gennem Indtrykket af, at det er en Gave, De har faaet af Dem selv ved Deres Arbejde eller Deres Sparsommelighed.

Henfald ikke til den meget almindelige Svaghed at spare paa Skillingen og lade Daleren gaa. En stort og elegant anlagt Husførelse, hvor der i Smug fedtes og spares, er ikke alene ulidelig for En selv, men afstedkommer en skarp og berettiget Kritik blandt Alle, der har med En at gøre.

Vær ikke for karrig med Drikkepenge. Lidt Flothed i den Henseende er en Behagelighed for En selv.

Betal ved Nytaar Deres Regninger for det forløbne Aar, før De tænker paa nye Indkøb ved de aarlige Udsalg. Er De først kommet tilkort og er begyndt at tage op paa kommende Indtægter, kan det danne Begyndelsen til uafladelige Vanskeligheder. Det er farligt at laane hos Andre, men ikke stort bedre at gøre Laan hos sig selv af Penge, der var lagt hen til et bestemt Brug. Man behøver blot at nævne den ene fæle Stavelse: Skat. Kravene melder sig ubønhørligt, og et elegant, nykøbt Klædningsstykke er da en daarlig Trøst for en tom Pengeskuffe.

Forsøm især ikke at betale den lille Skrædder, Syerske eller Modehandlerinde kontant, selv om Regningen bringes i et ubelejligt Øjeblik. Vedkommende har maaske haft ondt ved at klare de gjorte Udlæg og trænger haardt til at faa Pengene. Glem ikke, at Ligegyldighed paa dette Punkt grænser betænkelig nær til Hjerteløshed.

Giv Deres Hustru egne Penge til sit personlige Forbrug, saa rigelige som muligt og betragt dem som Lønnen for hendes Stilling som Husmoder. Den er i mange Tilfælde besværlig nok og lønnes ofte med, at hun maa bede om hver Øre, hun har Brug for. Husk paa, at det ikke alene gælder Klæder, men ogsaa alle