Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/55

Denne side er valideret

49

DEN DAGLIGE PAAKLEDNING bør ikke ringeagtes indenfor Hjemmets Vægge. Hvis alle Medlemmer af Husstanden altid er sirlige og nette i deres Ydre, bidrager det væsentlig til at opretholde Hjemmets gode Tone.

Hav Agtelse for det daglige Livs Skønhed. Mist ikke Omhuen for Deres Klædedragt og Toilette, selv om De lever i Forhold, hvor der ikke er stor Udsigt til at se Fremmede. Især ikke, hvis De er ældre. Et sjusket Ydre kan til Nød passere for den Unge, men er absolut ødelæggende for Den, der er kommen lidt til Aars. Lige saa frastødende som overdreven Forfængelighed og Hang til at være moderne er for den Ældre, lige saa uheldig er Uorden og Mangel paa Appetitlighed i Ydre. Enhver formaar, selv med smaa Midler, at være sirlig.

Det væsentlige ved Paaklædningen baade for Damer og Herrer er ikke Elegance, men Omhu og Renlighed og især en bestemt Viden om, hvilken Art af Paaklædning der passer til Klokkeslettet og Lejligheden. For Damer, der om Morgenen gør husligt Arbejde, maa det tilraades at have et Overtræk, der helt dækker Hjemmekjolen, og en Molls Kappe, som beskytter Haaret mod Støv. Ved Frokosten aflægges denne Arbejdskittel, og ved Totiden omskiftes Hjemmekjolen, hvis man gaar ud, med Spaseredragten. I store Huse finder som oftest en grundig Omklædning Sted til Middagsbordet.

At iføre sig denne Aftenpaaklædning om Formiddagen, saaledes som det ofte gøres af Herrer i festlige Anledninger, maa siges at være en ligesaa ilde anbragt Skik, som hvis Damer vilde møde f. Eks. til en Udstillingsaabning uden Hat og i udringet Kjole. Paa det Punkt er Damernes Etikette ubetinget heldigere.

Hovedreglen for Paaklædning kan vist siges at være

 Takt og Tone

4