44
Skuffelser — maa vi lære at se durk igennem et vindende Smil og en behagelig Udtryksmaade ind til Personlighedens mere forborgne Egne. Det hænder jo, at vi i Stedet for de Roser, vi troede at holde i Haanden, ser, at de er vejrede bort, og at vi kun har beholdt Tornene, der stak.
Er det gaaet lidt skævt for en gammel Ven, bør man i forstærket Grad vise ham sit Vennesind.
Man bør være særlig venlig mod dem, der ikke har haft en heldig Haand overfor Livet.
Der er et forhold, som en nygift Kone bør give nøje Agt paa, et af Samlivets sarteste Forhold, nemlig til hendes Mands Ungdomsvenner. Et Fejlgreb paa dette Punkt har ofte lagt Spiren til en Mands Afkøling overfor Hustruen. I første Omgang vinder hun som oftest, men i næste taber hun.
En ung Hustru bør ikke gennem en Art af Jalousi gøre sin Mands nære Ven til sin Uven, endnu mindre til sin Tilbeder, men til sin Ven og Kammerat, som han er det for Manden.
Det er den unge Hustru, der ved Ægteskabets Begyndelse bestemmer det fremtidige Forholds Natur. Sandsynligheden taler for, at hun da ikke vil se paa Mandens bedste Ven med videre Sympathi, dels fordi man helst vil vælge sine Venner selv, dels fordi hun, hvis hun er forelsket i sin Mand og derfor er lidt ufornuftig, vil synes, at den følelse, han nærer for Vennen, er noget, der tages fra hende. Men det er det ikke. Følelsen er saa forskelligartet, at den godt kan leve Side om Side med Kærligheden til Hustruen. Hun bør lade sin Mand beholde sine Venner Livet igennem og selv hjælpe ham dermed.
Vær lidt varsom med at se altfor lyst paa Venners Sorg og Modgang og at tale for trøstefuldt derom.
