Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/46

Denne side er valideret

40

Kend dine Nærmeste saa godt, at Du usvigelig sikkert ved, hvilken Vej til Trøst der er den rette, men hvad enten det er Tavshed eller Tale, lad den være gennemtrængt af en stærk og varm Sympati. Ved Samlivet i en Familie maa man først og fremmest have for Øje, at de forskellige Karakterer og Aldersklasser ser forskelligt paa Livets Forhold. Der er intet Sted, hvor den nænsomme Forstaaelse er nødvendigere, end hvor forskellige Generationer staar overfor hinanden.

Forældre bør søge at gøre sig klart, at de Ældre til alle Tider har syntes, at Verden er gaaet tilbage siden deres Ungdom, og de Unge bør have en Forstaaelse af, at om ti Aar vil de maaske alligevel synes, at Forældrene har Ret. Søg derfor altid at overveje Sagen ogsaa fra de Andres Synspunkt.

Hjemmets religiøse Liv. For ethvert Medlem af en Husstand bør det være magtpaaliggende aldrig at træde op overfor sine Husfællers religiøse Følelser, hverken med Spot eller Kritik eller med at drive Propaganda i Hjemmet. Den bedste Propaganda for sin Religion gør man sikkert ved at være den føjeligste, blideste og mest forstaaende af alle Husfællerne. Jo mere man kan sprede Solskin og Glæde over det Hjem, man lever i, jo lettere vil det være at faa sine Husfæller til at forstaa, at Ens Tro er den bedste.

Vanskeligst bliver forholdet naturligvis ved Nyomvendelser og Religionsskifte, som ikke rigtig forstaas af Omgivelserne, og hvor den religiøse Begejstring undertiden antager saa stærke Former, at de kan true med at sprænge Hjemmets Rammer.

Hvor et religiøst Ægtepar har voksne Børn, bør de vist være forsigtige med i for stærk en Grad at stræbe efter at bibringe de Unge de samme Følelser. Trykket vil i de fleste Tilfælde bevirke en Modstand, der fører til det stik modsatte Resultat af det, der ønskedes.