Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/230

Denne side er blevet korrekturlæst

224

Numret. Daarligt Syn, Overanstrengelse og Hovedpine skriver sig ofte kun fra urigtige Briller.

Vær ikke altfor bange for Besøg hos Tandlægen. Selv om det er lidt pinligt — eller meget — i Øjeblikket, har en kyndig Tandbehandling eller vel anbragte kunstige Tænder en saa afgørende Betydning for Befindende og Udseende, at De er en Taabe, hvis De holder Dem tilbage af manglende Mod.

Drag Omsorg for, at de andre Medlemmer af Husstanden iagttager samme Forsigtighedsregler.

SYGDOM. Naar der kommer en alvorlig Sygdom i Ens Hus, er det passende, at Familiens Paarørende underrettes derom, idet det ikke kan gaa an, at man pludselig paa Gaden erfarer, at En af Ens Nærmeste er døende, uden at man har anet det mindste derom.

Paa den anden Side bør der vises en vis Takt i Forholdet til et Hus, hvor En ligger livsfarlig syg. Den kærlige Deltagelse bør afvejes med Hensynet til den Ro, som Sygdommen kræver, saa vel Patienten som de ængstelige Paarørende.

En Invasion af deltagende Tanter og pligtmæssigt ængstelige Svigerinder tjener tilvisse ikke til at formindske Situationens Uhygge, ligesom de idelig gentagne Bulletiner om Temperaturens Stigen og Fald virker opslidende og enerverende.

End mindre bør Telefonen anvendes til Forespørgsel. Denne snerrende Metalklokke gaar direkte paa Nerverne af dem, der omgiver den Syge og har Brug for hele deres Sindsligevægt. Det heldigste vil sikkert være, at et andet Hus af Familiens Nærmeste udvælges til Central, hvorfra alle Oplysninger kan indhentes, og som saa bagefter maa haabes at afgive ærlig Beretning om udvist Deltagelse og ikke glemme Nogen.

Ved enhver alvorlig Sygdom bør man, hvis den for-