Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/218

Denne side er blevet korrekturlæst

212

Man undlader ved saadanne Lejligheder at spørge til eller bede hilse den anden Ægtefælle, ligesom man heller ikke ved Spørgsmaal bør fremkalde nogen Art af Forklaring angaaende Fremtidsdispositioner e. l. Folk tror i Regelen, at deres tilkommende Skilsmisse er et ganske ubekendt Fænomen, mens hele deres Kreds ikke taler om andet, og der er derfor ingen Grund til at tvinge dem ud i taagede Forklaringer, som Ingen tror.

Familien ved en Skilsmisse. Sympathien deler sig ved en saadan Katastrofe ofte familiemæssigt i to Lejre, der staar stejlt og bidsk overfor hinanden. I saadanne Tilfælde er det heldigt, naar de kan beherske deres Følelser saa meget, at de ikke indblander Fremmede i dette dog ganske private Anliggende, men selvfølgelig vil det være naturligt, om al Omgang ophører. Helst maa jo Stridighederne neutraliseres, naar man mødes paa andre Gebeter hos fælles Bekendte eller ved Familiefester o. l.

Det vil da være heldigt at kunne opretholde Høflighedsformerne saa vidt, at man veksler nogle Ord, og endog viser Selvbeherskelse nok til at spørge f. Eks. til en forhenværende Svoger, hvorpaa det farlige Æmne hurtigst forlades.

Men der gives jo ogsaa Tilfælde, hvor Skillelinjen ikke falder familiemæssigt, hvor man simpelthen er kommet til at holde af hinanden, og Skilsmisse-Tabet af en kær Svigersøn kan maaske føles ligesaa bittert som et Barns Død. I saa Tilfælde er det meget uelskværdigt at forlange, at saadanne Hengivenhedsbaand skal overskæres, fordi det ægteskabelige Samliv af ganske andre Grunde maatte ophøre.

Den ene af Parterne bør altsaa ikke forhindre sine Paarørende i at vedblive at pleje Omgang med den