211
vidst indvirke paa Børnene gennem kærlige Ord og et glad Sindelag, det er maaske den største Lykkegave at tage med sig ud i Livet og senere hen den bedste Arvelod at have faaet.
Skilsmissen og Betjeningen. Der er en anden Part, man ogsaa helst maa holde udenfor Stormene, og som er endnu mere lydhør overfor dem, og det er Husets tjenende Personale. Det vækker sikkert altid dets levende Interesse, naar der er Uoverensstemmelser mellem Herskabet, og det er antageligvis ad denne Vej, at Rygter om at Herren og Fruen skal skilles i de fleste Tilfælde kommer ud før Tiden, selv om Fruerne og deres Veninder vel nok ogsaa har deres store Andel deri.
Man bør derfor under en saadan stormfuld Livsepisode vise saa stor Agtpaagivenhed som muligt overfor nysgerrige Husassistenter.
Noget andet er, hvis der blandt disse findes en fuldt paalidelig og trofast Ven. Det vil da være klogest at sætte hende ind i Forholdene, hvorved hun ofte kan afbøde en Del ubehagelig og nysgerrig Interesse.
SKILSMISSEN OG OMGANGSKREDSEN. Hvor
megen Forsigtighed der end vises, saa siver
Forlydender om en forestaaende Separation dog ud, og
afstedkommer en vis Bevægelse i de to Paagældendes
Familier og Omgang. I Regelen styrter Svigermødre,
Søstre o. l. til for at forsone, en Virksomhed, der dog
ikke i alle Tilfælde kan anbefales, da den som oftest
ikke lykkes, men blot forplumrer Sagen yderligere i
et Mudder af giftigt Vrøvl.
I den Periode, der ligger imellem det ægteskabelige Stormcentrum og Separationen, bør Omgangsvennerne helst lade som ingenting.
14*
