Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/205

Denne side er blevet korrekturlæst

199

sig daarligt til den hastige Fart, Cyklesporten medfører, og store Hatte med Blomster og Fjer tager sig ikke ud paa en Cykle. En glat Nederdel, en Bluse og en lille klædelig fastsiddende Sportshat eller Hue er den mest passende Paaklædning til Cyklebrug. Fastsiddende høje Støvler egner sig bedre til Cykleridt end Sko.

For Herrer maa det ved Cyklepaaklædningen være afgørende, om Cyklen betragtes som Befordringsmiddel eller som Sport. I første Tilfælde maa man selvfølgelig tage sin Tilflugt til de Smaamidler, der tillemper den daglige Formiddagsdragt til Cyklebrug, særlig for Benklædernes Vedkommende. Gælder det lange Ture, vil en sportsmæssig Paaklædning med Knæbenklæder m. m. være paa sin plads.

En blød Hat eller Hue, der sidder godt fast paa Hovedet, vil vise sig mest praktisk.

Ulykkestilfælde. Lad det staa Dem klart, at man med oprejst Pande maa tage konsekvenserne af de Uheld, man har været Aarsag til. Hvis De selv eller de, som De staar til Ansvar for, har foranlediget en Hændelse, den være sig lille eller stor, der medfører Tab eller Molest, maa De staa ved det og ikke unddrage Dem Besværet eller Omkostningerne derved, om det saa er Deres sidste Penge.

Et tilfældigt Sammenspil af Omstændigheder kan paa den Maade skaffe En Byrder for Livet, men det faar ikke hjælpe. Intet er tarveligere end at forsvinde fra Aastedet, hvor man — uagtsomt eller uheldigt — har forvoldt Ulykke.

Hvis denne almenmenneskelige Forpligtelse skræmmer Dem, vær da saa forsigtig ikke at agere Kusk eller Chauffør, med mindre De er øvet, og hold ikke Hund af en stor eller glubsk Race. Risikoen vil da være mindre.