190
Det rimeligste er, at Hver betaler for sig. Hvis man synes, at de detaillerede Opregninger er kedelige, lader man En betale, og indskyder sin Brøkdel, iberegnet Drikkepenge. Det er derimod altid en uheldig Ordning at sige: „Saa kan De betale næste Gang“, da man derved undertiden nødes til at være Gæst hos Mennesker, af hvem man ikke ynder at modtage noget, endda med en vis Forpligtelse til ved en senere Lejlighed at optræde som Vært.
Er der Nogen i Selskabet, som er indbudt og altsaa ikke skal betale, bør Regningens Størrelse ikke komme til Gæstens Kundskab eller nogen Art af Priser omtales, hvorfor Regningen ogsaa da som oftest bringes paa en Tallerken under en Serviet, under hvilken Pengene da ubemærket kan anbringes. Alle larmende Sammenstød med en Tjener bør undgaas.
Har man nogen Grund til at beklage sig over en Tjeners Adfærd, bør man henholde sig til Etablissementets Leder, helst under fire øjne, for ikke at have Vidner til den Ydmygelse det er, at Værten altid giver sin Tjener Medhold. Det synes, som om det altid er en Restaurantvært mere magtpaaliggende at staa sig godt med sit Personale end med sine Gæster, der derfor helst bør tie og finde sig i hvadsomhelst.
Kafé- og Thesalon. De samme Regler for høfligt Samkvem, som gør sig gældende i en Restaurant, maa overholdes baade i en Kafé og i de saakaldte Thesaloner, en ret ny form for Traktørsteder, som for en stor Del søges af Damer, der har ondt ved paa deres Farten rundt i Magasiner og Udstillingssteder at undvære den obligate Kop The. Da Damer ikke ynder Begrebet Drikkepenge, er der mange Thesaloner, hvor denne Beskatning ikke bruges. Det er efter engelsk Mønster.
Venteværelser. Naar De træder ind i en Læges
