Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/158

Denne side er blevet korrekturlæst

152

derfor, da lad ikke denne Trang forflygtige, men tag Pen og Papir med det samme; skriv, hvad De føler, og send det til Den, der har bragt Dem en aandelig Nydelse.

Et saadant venligt Ord glæder altid, og det kan i mange tilfælde, især naar det kommer til en Begynder eller til En, der er lidt paa Hældingen, virke mere opmuntrende og stimulerende, end man kan tænke sig.

Naar De har bedt Nogen om en Tjeneste, og denne er ydet, send da ikke omgaaende Blomster eller en Gave som Tak, hvor vigtigt det end var Dem, og hvor glad og taknemmelig De end er. Et saadant synligt Erkendtlighedsbevis vil af fine Mennesker blive betragtet som et Bevis paa, at De ikke staar paa samme kulturelle Trin som Vedkommende selv.

Hvad det er, der skaber Succes i Omgangslivet, er ikke let at afgøre. I alle Byer og Lande findes der Damer og Herrer, som hverken er særlig underholdende, kloge, fornemme eller rige, som ses overalt, indbydes af Alle i de bedste Kredse omtrent som et Inventar, der ikke kan undværes. Men unegtelig aldrig, medmindre de Paagældende er godt trænede i de mange smaa Lovbud, der ikke bør syndes imod. Det skulde da være, at en ødsel Rigmandsgæstfrihed af og til faar Lov til at dække over selskabelige Mangler.

At kende Formerne, at kunne optræde fuldkommen tvangløst, at kunne tale med Alle, og at kunne gaa ind paa Spøg, er vel nok Hovedpunkterne i Omgangstonen.


SAMTALE. At faa begyndt er jo altid det sværeste, især hvis man er lidt genert af sig. Man bør ikke begynde en Samtale med at tale om Vejret. Man skal helst indlede med en for den anden Part behagelig