Side:Takt og Tone hvordan vi omgaas.pdf/135

Denne side er valideret

129

FEMTE AFSNIT



HENSYNS FORHOLD OG GAVER

Menneskene føler en stadig om sig gribende Trang til at hædre hverandre, og deres Ævne til at paalægge sig selv Skat og Told, er utrolig. Den, der har en Del Forbindelser af forskellig Art, staar neppe mere op nogen Morgen, hvor der ikke er et Jubilæum, en Familiefest, en Fødselsdag eller anden Hædersdag, som skal ihukommes med haandgribeligt Vidnesbyrd om Deltagelse i Begivenheden.


LYKØNSKNING er derfor et stort Besvær og en betydelig Bekostning. Men det klogeste er at bøje sig for Udviklingen og gøre det til en daglig Pligt at passe paa, og at afsende det behørige Brev, Telegram eller Blomster-Arrangement, og at være glad, hvis der kun er een Anledning den Dag. En Forsømmelse kan blive lagt Mærke til, ja, der er Lejligheder, hvor den kan have mere vidtrækkende Følger.

Har man glemt en formaaende Hædersgubbes 70-aarige Fødselsdag, kan man være sikker paa, at man kort derefter mindes derom ved at maatte henvende sig til ham i Anledning af et Legat til Tante Mine eller en lignende Sag af længere Rækkevidde.

Ikke at den Formaaende vilde have haft Spor af Fornøjelse af den Lykønskning mere! I enhver Avis ser man daglig, hvordan Jubilarer og Sølvbrudepar overvældes af Blomster, saa de maa stilles ned ad Trapperne, og hvordan Telegrammer, Breve og Takadresser bunker sig op til uhyre Hobe, mens Deputa-

 Takt og Tone

9