33
heder og fanger og deres pårørende har ikke beklaget sig til tiltalte, Ved besøg i Frøslevlejren bemærkede han, at enkelte fanger var mishandlet og udhungret; han lod foretage undersøgelser og gav de udsultede særlig forplejning. Tiltalte kunne ikke i almindelighed forbyde „skærpet forhør“, men han kunne skride ind over for misbrug.
E. (VIII)
Tiltaltes forklaring går ud på, at han engang i juli 1944 var i Silkeborg til forhandling med v. Hanneken, der gjorde gældende, at det på grund af invasionsfaren var nødvendigt at indskrænke politiet, C. B.- og C. B. U.-styrkerne. Ved sin tilbagekomst til København optog tiltalte straks forhandlinger med de ledende politifolk, der blev stillet over for valget mellem en nedbringelse af styrkerne eller overtagelse af sabotagevagterne. Forhandlingerne, der trak ud en måneds tid, var resultatløse, og tiltalte rejste påny til Silkeborg til drøftelse med v. Hanneken.
v. Hanneken meddelte, at faren for invasion var vokset, og at den ville være aktuel i september. Tiltalte foreslog, at man skulle lade hele politiet afvæbne og fængsle 2—3000 mand i de fire største byer, som derefter skulle deporteres til internering 1 Slesvig-Holsten, medens resten af politiet skulle arbejde videre. C. B.erne og C. B. U.erne frafaldt tiltalte at røre ved på grund af indvendinger fra luftværnets side. Tiltalte så ingen fare ved at lade de ikke fængslede politibetjente arbejde videre, idet organisationen efter aktionens gennemførelse ville være revet op. v. Hanneken foreslog, at også grænsegendarmeriet i sin helhed skulle fængsles og deporteres, idet der forelå ordre fra frihedsrådet til grænsegendarmeriet om aktion i tilfælde af invasion.
Hans egne tjenestesteder havde tilstrækkeligt materiale mod politiet og grænsegendarmeriet, som i tilfælde af en invasion kunne befrygtes, ligesom det var sket i Frankrig, at ville falde tyskerne 1 ryggen, og hele aktionen var begrundet i militære hensyn. Også af militære hensyn anså man det nødvendigt at bringe politifolkene ud af landet.
Med v. Hanncken aftaltes en aktion af det omtalte indhold, og tiltalte sendte omkring den 1. september sin adjudant, Graurock, med forslag til Himmler, således som aftalt med v. Hanneken. Først den 12. september indløb Himmlers godkendelse. og den indeholdt udtrykkeligt, at de danske politifolk skulle interneres i Slesvig-Holsten. Aktionen skulle gennemføres i største hemmelighedsfuldhed, hvorfor han kun drøftede den med sine nærmeste medarbejdere, der endda var uden kendskab til, at der skulle afgå en transport søværts fra København. I Himmlers befaling stod udtrykkeligt, at Best ikke måtte orienteres.
Bovensiepen blev straks underrettet om ordren og antagelig også v. Hanneken. Man kunne muligt vente, at aktionen fik en chockvirkning på de ikke fængslede politimænd, således at de gik i arbejde igen. Det har ikke været noget motiv at få modstandsbevægelsen frem. Den 17. september var tiltalte færdig med sine forberedelser og aftalte i Silkeborg militærets medvirken ved aktionen.
Først den 19. ved middagstid satte tiltalte sig i forbindelse med admiral Wurmhbach og fik af denne skibet „Kometa“ stillet til disposition før transport af politifolkene i København til Tyskland. Fynboerne og jyderne samt grænsegendarmeriet blev foreløbig samlet i Frøslevlejeren til nærmere undersøgelse. 3
