26
kunne bekæmpe sabotagen ved at inddrage de lokale myndigheder i ansvaret og pålægge dem inden for deres lokaliteter at organisere en bevogtning.
Hvis der indtraf sabotagetilfælde, skulle den pågældende sabotagevagt stil- les for en tysk krigsret til pådømmelse i overensstemmelse med gældende internationale regler, og i gentagelsestilfælde skulle derefter også den stedlige embedsmand stilles for krigsretten. Best kom med indvendinger mod forslaget, og tiltalte bøjede sig.
Før den 29. august 1943 sendtes der med kortere tids mellemrum indberet- ninger til O. K. W. om forholdene her i landet, og i disse indberetninger holdt tiltalte sig til de faktiske forhold uden på nogen måde at overdrive f. eks. sabotagen.
Efter nævnte dato havde tiltalte pligt til at sende daglige indberetninger til O. K. W., idet Danmark nu betragtedes som krigsskueplads, og i disse ind- beretninger skulle også anføres samtlige sabotager mod tropperne og deres ejendele. I den følgende tid skete det, at tiltalte efter henstilling af Best ændrede en indberetning inden dens afsendelse, således at han i stedet for at opremse sabotagetilfældene, hvorved forholdene ville forekomme O.K.W. alvorligere, end de i virkeligheden var, nøjedes med at anføre, at nogle sabotagetilfælde var forekommet.
Efter sin ankomst her til landet meddelte Pancke tiltalte, at han som Himmlers befuldmægtigede havde en selvstændig stilling og var tilforordnet Best, men om sin opgave her i landet udtalte han sig ikke.
Indtil udgangen af 1943 blev sabotagen bekæmpet gennem retsforfølgning ved de tyske krigsretter. Tiltalte stillede ikke nogen krav 1 forbindelse med sabotagebekæmpelsen og bebrejdede ikke Best eller Pancke mildhed.
Tiltalte førte næsten dagligt telefonisk samtaler med Best. Herunder omtaltes også de forekomne sabotager, og tiltalte beklagede sig over, at de nødvendiggjorde. at tyske soldater blev anvendt til bevogtning af jernbanestrækninger og udsendelse af patruljer m. v., hvorved de blev taget fra deres egentlige opgaver. Han stillede derfor gentagne krav om, at Best skulle sørge for, at de tyske ordenspolitistyrker blev forøget, således at det påtalte forhold kunne blive ændret. Også efter Panckes ankomst har han vist nok over for Best gentaget kravet, idet han var af den opfattelse, at der ikke var sket nogen ændring i Best's embedsområde ved Panckes ankomst.
Tiltalte deltog som tidligere anført i mødet i Hitlers hovedkvarter den 30. december 1943, hvor de danske forhold drøftedes. Tiltalte omtalte blandt andet, at sabotagen var steget i den seneste tid, og anførte, at den måtte bekæmpes ved forøget rettergang og udvidelse af ansvaret for de lokale myndigheder, medens Best der gjorde gældende, at Danmark skulle behandles med forståelse og god vilje under hensyn til landets store økonomiske betydning for Tyskland, udtalte sig for oprettelse af særdomstole for at fremskynde rettergangen.
Tiltalte forstod Hitlers tidligere omtalte ordre således, at forbudet mod anvendelse af rettergang kun gjaldt terror og sabotage, og krigsretterne fortsatte derfor spionagesagerne og sager, der var uden sammenhæng med sabotagen.
Efter Hitlers ordre var Best ansvarlig for sabotagens bekæmpelse, medens Pancke var ansvarlig for gennemførelsen.
Efter mødet hos Hitler havde tiltalte en samtale med generalfeltmarskal Jodl, overfor hvem han gjorde rede for sme synspunkter med hensyn til sabo-
