96
De begyndte paa Kyllingerne og Inspecteuren forsynede Børnene:
— August, sagde Fruen, tag rigeligt.
Ved den anden Bordende bød Christian Kartofler.
Den tykke Herre, der havde sét ned mod den Rasmussenske Bordende, sagde ret højt til sin Kone: Der skal vel være Mad til os alle; og Fru Lindegaard, som havde faaet Øje paa et Fad Agurker paa Mejeristens Buffet, sagde til sin Mand: Hans, lad mig i det mindste faa Salat.
Den ene Cyclist raabte i Døren til Bagtrappen paa Vin til Fru Lindegaard og paa en Gaffel til den østjydske Frøken, der ingen havde, da hun havde brugt dem begge til Fisken — medens to af Lærerinderne, som var purpurrøde i deres Hoveder, havde rejst sig og ude paa Gulvet bad om dog nu at faa det Sodavand, mens Christian, hvis Arme strittede stivt frem foran ham, som havde han Krampe i dem, spurgte:
— Skal det være svensk?
— Ta', Julie, sagde den tykke Herre, der havde rejst sig for at gribe Kyllingefadet. Hans Servietsnip væltede en Flaske.
Døren til Gangen gik op, og der lød et:
— Men Johnny, de spiser jo! idet Frøken Fryant stod paa Tærskelen.
Den brunlødede og hans Ven var sprungne op men Frøken Fryant, der var omklædt og meget tarvelig, i noget hvidt Silke, som var mat, med mange hvide Kniplinger, lo og sagde:
