87
Lem; al Dampen fra Køkkenet stod ud gjennem Lemmen, saa det var, som Køkken og Gæstestue gik ganske i ét i den samme Taage:
— Ja, det er Satans med de Fruentimmer, sagde Brasen.
Frøkenen gik.
— Kom med Terrinerne, sagde Fru Brasen.
Ingen kunde finde dem. Christian og Stine løb omkring i Rummet med tomme Hænder.
— Her staar de, sagde Signe.
Terrinerne stod midt foran dem paa Bordet.
— Du spilder, Jansine, skreg Brasen fra Lemmen.
— Ja, Brasen, sagde Fruen, der hældte Suppe op:
— Ja, Brasen, men jeg har jo Vand i mine Øjn'.
— Og hvem ska' øs' den op, raabte Brasen.
Det gav et Sæt i Fruen, og hun blev helt stiv: der var ingen til at øse den op.
— Det maa Du, Brasen, sagde hun. Hun havde tiet et Øjeblik.
— Nu gaar jeg, sagde Brasen og vilde lukke Lemmen.
Fru Brasen saá sig om:
— Ja, saa maa jo jeg, sagde hun.
— Men saa maa jeg jo ha' en Kjole po.
Pludselig begyndte de oppe i Salen at trampe. Det var den østjydske Frøken, der var begyndt.
