81
Blækket og Pennen brugte hun ikke.
— Jeg skriver med Blækpen, sagde hun: den har man altid hos sig.
Frøken Johnny skrev, bøjet over Lysthusets Bord, hastige, rappe Linier. Saa tøvede hun, saa skrev hun igjen.
Frøken Ingeborg havde aabnet sine Læber, som gled en usynlig Vin ind over deres runde og dejlige Bue.
Hyldens Blomster var langsomt drysset ned over Johnnys Haar og laa paa Brevet, da hun vendte Bladet:
— Det er Kyssene, sagde hun og pustede dem bort.
— Hvor Du er lykkelig, sagde Frøken Ingeborg, og hendes Øjne blev paa én Gang fulde af Taarer.
— Ja, sagde Johnny og saa ud i Luften.
Hun skrev paany. Tilsidst slog hun Brevet sammen:
— Og véd Du saa, hvem jeg har skrevet om? sagde hun og stod op:
— Om Dig.
— Om mig?
— For nu tænkte jeg paa Dig, sagde Johnny.
Hun nynnede et Refræn, mens de gik frem over Gaarden.
— — —
Klokken var fem. Bordet var dækket. De fire Kommunelærerinder mødte paa Slaget. De medbragte fire Servietringe, som de havde anbragt midtbords, ved fire Kuverter paa Rad. Efter en Besigtigelse af Stolene, udvalgte de sig de fire solide-
