Side:Sommerglæder.djvu/77

Denne side er valideret

77

have hvide Bændler til at sammenbinde nogle Hovedpudebetræk, i hvilke der manglede Knapper.

Fru Lindegaard, der smilede til Grossererfruen, bad om en Badehætte:

— Men en lidt rummelig, for mit Haar er svært, sagde hun.

Hr. Rist næsten svedte paa sin Pande, mens Fru Rist holdt sig tæt ved Vindeltrappens øverste Aabning.

Grossererfrøkenen sagde til Fru Lindegaard, at der var intet saa dejligt, som at kjøbe og, efter at hun havde kjøbt tre Rücher, som hun aldrig vilde faa Brug for, trak hun hele Selskabet over i Therkildsens Bod, hvor hun gav den Rasmussenske Barnepige Brystsukker med til Ungerne:

— Kære, sagde hun, man kan altid kjøbe noget til Børn; og hun spurgte paa alt i Butikken lige til nogle Mælkespande af Ler, Pottemager Lassens Produkt.

— Mo'er, sagde hun, dem kjøber vi til Fader, og tager Laaget af, saa flyder hans Stokke ikke i hele Entréen.

Hr. Therkildsen var ikke til Stede. Han var kaldt ind til sin Frue. Fruen havde tænkt længe. Hun var nu vis paa, at man burde invitere Generalkonsulen's til Aften:

— Kære Therkildsen, man har jo dog paa saadan en Egn en selskabelig Pligt. Og de vil være glade over overhovedet at træffe paa Mennesker.

Signe mødte, da hun kom med Fadene fra Jespersens, i Smøgen hele Selskabet Lindegaard. Fru Jespersen, der hastigt