42
Der var ingen anden Forbindelse mellem Husets to Dele end denne Vej. Da Borgmesteren byggede sit Hus, havde han skilt dets tvende Halvdele med en Brandmur.
Frøkenen blev staaende i den solfyldte Gaard, hvor Stuepigen fodrede de nippende Duer:
— Agathe, sagde hun, glem ikke, vi skal i Dag lægge Duge paa Bleg, og hun gik op ad Trappen.
Lidt efter vendte hun tilbage, med Badelagenet over sin Arm, og hun gik gjennem Gaarden ud paa Gaden.
Alle hilste hende, og til alle bøjede hun sit Hoved med samme Høflighed og uden at betragte dem.
Da hun naaede Fiskerbyen, løb et Par Børn hende i Møde, og hun næsten satte sig paa Hug, medens hun talte med dem. Derpaa gik hun videre. Stenene i Fiskerbyens Brolægning var meget toppede, saa Byens andre unge Damer sært sprang og fik deres Hæle imellem, naar de skulde i Bad, men Frøken Ingeborg mærkede det ikke.
— Naa, der er De, Frøken, sagde Badekonen, der slog Døren op, mens det gamle Ansigt skinnede. Det var Madam Poulsens bedste Fryd at sé Frøkenens dejlige Skabning i Vandet.
— For det er en Skabning, sagde Madam Poulsen.
Indefra Badekammeret sagde Frøkenen:
— Nu bliver der travlt, Madam Poulsen, for i Dag faar Brasen's Gæster.
— Ih Jøsses da, skreg Madam Poulsen
