33
— Men Stine Sypige blev nu heller aldrig færdig med nogen Ting, hvad det saa var.
— Og om der var Fisk at faa, hvis det skulde vær' .....
Fru Brasen sukkede og pludselig raabte hun med Hovedet ind ad Lemmen:
— Christian, har Du skiftet Kravetøj?
— Og der var heller ingen Spejl paa Nr. 17.
Men pludselig førte hun sine Hænder ned over sit Forklæde og sagde:
— Ja, jeg er beredt, Brasen.
Brasen rystede paa sit Hovede og lukkede Lemmen til.
Der var vistnok gaaet noget, som et Slags Overvejelser ogsaa gjennem hans Hjærne, for han sagde over til Sørensen i hans Krog:
— Næ, det er sgu ikke godt, Sørensen, naar man sidder midt i 'et og egentlig kun er en Gaardbruger.
Fru Brasen var løbet op paa første Sal, ind i Salen, Stor var den og tom var den, med otte Fag og gule Gardiner saa gule, som var de farvede med Smørblomster. Midt paa Gulvet stod Bordet, som var Plader med Bukke under.
— Men af Stole mangled' de tre.
Fru Brasen saá hen efter Buffeten. Den var laant hos Mejeristens og over den hang tre Bliktallerkener.
Fru Brasen tænkte endnu en Gang paa Dugene, hvor mange der var. For Servietterne, dem kunde de altid rulle ud — med lidt Fugtighed.
