31
— Ja, mener De? sagde han i samme Tonefald som før, og lidt efter lagde han til:
— Og naar saa bare Jansine kan overkomm'et.
Christian Christensen føg over Gulvet igjen, mens hans Chef saa efter ham:
— Og hvad er der saa at udrett' med saadan en Størrels'? sagde han.
Brasen tørrede sin Pande:
— Men Slaget skal slaaes, sagde han og strakte de stumpede Ben ud for sig.
Politibetjenten kom forbi foran det aabne Vindue:
— Vil de ha'e Dem en Baier, Sørensen, raabte Brasen.
— Ja Tak, Brasen, sagde Betjenten og drejede om ad Porten til.
— Den er ogsaa gratis, sagde Brasen.
— Farvel, sagde Doktoren, der gik.
Politibetjenten kom ind og satte sig i en Krog. Der var altid ligesom noget ulovligt over Lovhaandhæver Sørensen, naar han hos Brasen indtog sine Baiere.
Brasen havde flyttet sig over paa sin Plads ved Skænken igjen — der var en Høpude paa den Rørstol — og han sagde:
— Er der nogen i Arresten, Sørensen?
— Næ, sagde Sørensen, vi har ingen.
Brasen skratlo — han havde let til Overgange —:
— Vi har sgu heller ingen.
Politibetjenten sagde:
— Der var Telefon fra Aalborg ved Borgmsteren.
— Ja saa.