Denne side er blevet korrekturlæst
169
— Du krøller det ikke saa meget, sagde Fru Brasen og svøbte det ægte Sjal om Datteren:
— For Du ligger mere stille end som Martin.
Brasen kom op. Han smed bare Klæderne af sig og lagde sig tungt ind paa den haarde Tanghaars.
— Godnat, sagde han og faldt i Søvn med det samme.
Fru Brasen gik ned, ind i den inderste Skænkestue.
Moderen sad i Stolen ved Vinduet.
Fru Brasen gik derhen:
— Der skal lukkes, Mo'er, sagde hun.
— Ja, svarede den gamle.
Og, uden at tale, gik hun, gjennem det mørke Hus, bort til sit Kammer.
… Fru Brasen sad paa Sengekanten. Det smertede saadan i hendes Hoved.
Nede i Gaarden galede den sorte Hane og forkyndte Gryet af den næste Dag.
