162
— Ja, svarede Brasen fra sin Disk og løftede to Bajere over sit Hoved, en i hver af sine knyttede Hænder, mens der blev hylet Hurra paany:
— Hurra, Hurra, ud af halvhundrede brølende Munde.
Oppe dansede de som Vilde. Frøken Else, der var bleg af Træthed og blev ved alligevel, spillede stærkere, og en Kjæde føg rundt, mens Fru Jespersen førte an.
— Else, Else, Du skal holde op.
— Strax, Moder, strax, sagde Datteren og blev ved at spille.
— Vi kan lige saa gjærne gaa, sagde Sangerens Kone til sin Mand, der sad paa en Stol ved Siden af Klaveret, med sine Roser paa Knæene, saa glemt, som den, der har gjort sin Pligt.
— Ja, min egen, sagde Sangeren sløvt og stod op.
De fire Lærerinder løb til:
— Han er træt, sagde Fru Graa; og med et Skuldertræk lagde hun til:
— Man synes jo ogsaa at være ret overflødig.
Den ene Lærerinde svarede:
— Her er der jo kun Tale om Pengene.
— Godnat, sagde Fru Graa:
— Du behøver ikke at sige Farvel, sagde hun til Manden, i det hun skubbede ham ind gjennem Døren.
— Else, Else, hold op.
— Strax, Moder.
Det var en Kehraus. Alle Par var paa Gulvet. Frøken Lucie havde en Cyclist ved hver Haand.
