153
— Og det er Else, der spiller. Hun kan jo ikke danse alligevel.
Johnny kom til:
— Nej, er De her, Admiralinde, gode Gud, skal man sé Deres dejlige gamle Ansigt i denne Krog.
— Og ingen har givet Dem saa meget som en Skammel, sagde Generalkonsulen, og han bragte Enken en Skammel til hendes Fødder.
Johnny var løben hen til Frøken Else, der nikkede til hende, uden at ophøre med at spille:
— God Aften, Johnny, sagde Frøken Else; jeg gjør Nytte.
— Saa var Vinen fra Jer, sagde Johnny.
— Ja, svarede Frøken Else og lo, mens hun stadig spillede:
— Hvorfor danser I ikke?
— Jo, sagde Johnny: Hr. Verner, vi skal danse.
Eigil Verner førte hende ud i Dansen, mens alle Byens Damer drejede Hovedet, for at tage Maal af hendes Kjole.
Hr. Arthur Therkildsen bragte Frøken Lucie, der stod paa Dørtrinet til Dagligstuen, et Glas Champagne, som Frøkenen slugte, idet hun med den anden Haand pegede ind paa den gamle Enkefrue:
— Hvem er hun? spurgte hun ganske højt og fløj afsted med sin Kavaller.
Generalkonsulen sagde til Admiralinden:
— De vilde maaske forestille os for Hr. Graa. Vi hørte ham nede fra Torvet.
Den gamle Frue rejste sig og gik med
