150
— Der er Pottemageren, som har lavet mine Kummer, sagde hun.
Johnny vendte sig:
— Hvor, Du? spurgte hun.
— God Aften, Hr. Lassen, sagde Frøken Ingeborg og, idet hun pegede paa Johnny, lagde hun til:
— Det er en Dame fra Kjøbenhavn, som har set Deres Krukker inde hos mig og finder dem saa smukke.
Lassen havde revet Huen af.
— Ja, ualmindelig smukke, sagde Johnny Fryant, der blev ved at sé paa Pottemagerens blege og ligesom sært fortænkte Ansigt:
— Imorgen kommer vi og køber Deres hele Butik, Hr. Lassen.
Frøken Fryant hilste, og hun og Frøken Ingeborg gik videre, mens Johnny sagde:
— Du, han har dog et mærkeligt Ansigt.
Men Lassen knugede paa en Gang sin Kones Haand:
— Katrine, sagde han blot — to Gange, til hans Stemme brast.
Hr. og Fru Fryant var naaede til foran Porten:
— Men det er jo Fru Brasen, sagde Fru Fryant venligt og standsede.
Fru Brasen fór sammen:
— Ja, jeg staar og hører po, sagde hun. Hun havde staaet udenfor paa Gaden og sét op til sit eget Hus: hun havde ikke turdet gaa op i Salen.
— Vi skulde sige Dem Tak for Mad,
