145
— Ja, sagde Nielsen, der var vond af Humør:
— Hvem betaler?
— Brasen, sagde Fru Brasen, der havde sit Hoved i Lemmen: Var Jer, det skrabes!
Oppe i Spisestuen gik Sangeren op og ned af Gulvet:
— Han er altid saa urolig, naar han skal synge, sagde Fruen til Fru Rasmussen.
De to Lærerinder var paa Apotheket efter Emservand, som Kunstneren skulde nyde i Mælk.
— Faar vi den Mælk, sagde Fruen fra Østkysten, som var løbet ud for at hente Mælken og som nu stod og trampede med Fødderne paa Køkkendørstærskelen.
— Ja, sagde Fru Brasen og sprang bort fra Lemmen.
Hele Huset gyngede under de kraftige Mandfolks Tyngde, der bugserede Klaveret op ad Trappen.
— Nu er de paa Fortrappen, sagde Fru Brasen og rakte Mælken til Fruen, der spurgte:
— Er det muligt at faa Blomster her?
— Det skulde da være hos Feldhusen, sagde Fru Brasen: men han bor ved Skoven.
Fruen fra Østkysten, der gik med Mælken, sagde, at saa maatte der sendes Bud til Skoven, for Blomster vilde hun have.
Fru Brasen raabte paa Jens, ud i Gaarden, hvor alle Pigerne stod og gloede ind ad Vinduerne til den lille Spisestue.
