140
Familien Rasmussen vendte brat om, medens Fruen løb i Forvejen og helt forpustet sagde til Fru Graa:
— Der er en pragtfuld Present til Deres Mand.
— Nej, fra hvem, sagde Sangerens Frue, der pludseligt skraalede op, og da hun saá Kurven, som Kusken satte fra sig, sagde hun:
— Ser Drengen den? Det er en virkelig Tanke.
Fru Rasmussen, der stod ved Siden af Fru Graa, sagde:
— Saadan er det, naar man er berømt.
Ordet »berømt« var slaaet fast, og alle stimlede sammen omkring Kurven, mens Sangeren sagde:
— Ja, det er kønt, min egen; mens hans Frue, som var bleven lutter Liv i Ansigtet, med et emsigt Smil som en Forretningsfrues bag Disken under Kundetravlhed — sagde:
— Vi drikker den naturligvis sammen. Hun fik Øje paa Kusken:
— Har Drengen Smaapenge? spurgte hun.
Drengen havde ingen, og hun havde ingen:
— Kære, jeg har, sagde Fruen fra Østkysten.
— Aa Tak.
Kusken fik Kronen.
Kommunelærerinderne plukkede Roserne op og anbragte dem i Vaser, mens Tømmerhandlerens Frue bøjede sig ned og lugtede til Jordbærrene:
