136
— Nej ved I hvad, nu vil vi have Dørene op.
— Hr. Verner, luk op, sagde hun.
Hr. Verner rejste sig og aabnede begge Dørene til Trappen, hvor den østjydske Frøken legede med Cyclisten ved Gelænderet.
— Saa, sagde Frøkenen og løb ind til Moderen: nu lukker de op.
Fru Lindegaard, der var vendt tilbage med sin Mand, hvis tynde Haar saá ud, som om det havde været dyppet i et Vandfad, sagde:
— Hans, Du maa forestille Dig; og Sangerens Frue brød hen til sin Mand og hviskede i et lidt skarpt Tonefald:
— Konrad, tag det Lommetørklæde af.
— Ja, min egen, svarede Sangeren og løste det omvundne Lommetørklæde fra sin Hals.
Inspecteurinden, der instinktmæssigt havde nærmet sig den gamle Enkefrue i hendes Sofa, sagde, mens hun skød de mange Ringe fastere paa sine Fingre:
— De sidder saa alene, Frue.
Den gamle Dame smilte, og sagde:
— Jeg sidder med min Datter.
Christian slæbte Likøren til Geralkonsulens op ad Trappen i en gammel Kobberspand fra Tønder, og Generalkonsulen sagde:
— Det bedste ved en Middag er dog Kaffen; og ved et Spring i Tankegangen talte han om Karlsbad og i det hele om Brøndkurene:
— Vort Kursted er nu Teplitz, som sagt.
