132
Den østjydske Frøken og Fru Lindegaard sammen med Cyclisterne spærrede hele Vejen. De to Cyclister havde Favnen fuld af Pottemagerens Potter.
Frøkenen raabte:
— Nej, Moder, man kan fylde en Spisestue for fem Kroner.
— Ja, det er virkeligt mærkværdigt, sagde Fru Lindegaard: det vil staa brilliant til vandmalet Fyrretræ.
Alle skulde sé Potterne, som stod i Spisestuen rundt omkring paa Borde og Stole.
Fruen fra Østkysten mente, at de var gode til en Havetrappe; Sangerens Kone, som sammen med Fru Lindegaard stod foran et grønt Kar, hvilket Fru Lindegaard vilde anvende til Punschebolle, sagde pludseligt:
— Fryants kommer naturligvis her ind efter Bordet; hvorpaa hun skød frem mod Parrets Soveværelse.
— Troer De? spurgte Fruen fra Østkysten og kom i Nærheden af et Spejl.
Tømmergrossererens Frue mente, at man jo egentlig alle gjærne vilde have det for sig selv, naar man havde Fremmede, og Fru Rasmussen sagde:
— August, her kunde dog virkelig ryddes lidt op, mens Fru Lindegaard, der fandt sin Mand paa en Stol i Dagligstuen, sagde sagte, men skarpt:
— Hans, Du har drukket, og førte ham ind i Sovekammeret.
Frøken Lucie kaldte med en krummet Lillefinger paa den ene Cyclist og løb ned
