124
Generalkonsulen rejste sig, og Døren gik op for Hr. Therkildsen i sort Frakke:
— Jeg falder ellers til Ulejlighed, sagde han og blev staaende forvirret foran Bordet og Gæsterne:
— Det gjør ikke noget, sagde Fru Fryant og bøjede Hovedet: Vil De ikke tage Plads?
Hr. Therkildsen satte sig paa en Stol med Benene over hinanden, saa man saá hans graa Uldstrømper, mens Generalkonsulen, der nu meget vel gjenkjendte Kong Saul, spurgte:
— Hvormed kan jeg være Dem til Tjeneste? Alle de andre var hørte op at spise.
Hr. Therkildsen var blevet blodrød i Hovedet ved Hr. Fryants Tonefald. Han rejste sig igjen og sagde:
— Vi mente kun . . . . min Kone mente at . . . . hvis Huset her ellers ikke passede Generalkonsulens … om De i Aften vilde tage til Takke hos os.
Det varede et Par Sekunder, hvor der var stille, før Vicekonsulen fik sagt:
— Da mine Sønner er hjemme; og sluttede brat.
— Vi har det fortræffeligt her, sagde Hr. Fryant, der stadig stod op, mens Generalkonsulinden hastigt føjede til:
— Det var saa overordentligt elskværdigt af Deres Frue og Dem; og Frøken Johnny sagde:
— Jeg husker godt, Hr. Therkildsen, jeg har en Gang danset med Deres Sønner.
