122
— Ja, velkommen, sagde han.
— Velkommen —
— Velkommen, sagde Moderen og Johnny.
Og Frøken Johnny talte igjen om Zürich, og om Søen dernede og en Vandring paa Bjergene:
— Husker De, Ender, husker De? Det var i Pintsen.
— Jo, han huskede.
Og Frøken Ingeborg sagde:
— Hvor var der stille, den Nat paa Bjergene.
Generalkonsulen talte om Højdeopgivelser af Tindebestigninger, og Hr. Verner nævnede et Par Bjærge paa Indiens Grænse:
— Ja, sagde Frøken Ingeborg og saá ikke paa Ender, til hvem hun talte:
— Saa langt De har været borte.
— Ja, svarede Ender og nikkede frem for sig: langt borte.
Borgmesterens Pige havde hentet den næste Ret og bragte den op ad Trappen, da hun mødte den østjydske Frøken og Fru Lindegaard, der kom ned, fulgte af de to Cyklister.
— Aa, sagde Frøkenen, der løftede Slæbet: de har egen Betjening.
— Og fik Champagne til Suppen, sagde Fru Lindegaard og vendte sig:
— Er Du der, Hans? Naa lad ham sidde, sagde hun.
De to Cyclister gik nogle Skridt bag de to Damer:
— Her er Bøf, sagde den ene.
