Side:Sommerglæder.djvu/119

Denne side er valideret

Den brunlødede og hans Ven klædte sig paa.

Vennen havde endevendt begge Kufferter og fløjtede ustandseligt, mens han blankede Negle og plejede Skæg:

— Sig noget, raabte han ind til Vennen.

Den brunlødede stod med et Haandspejl, som han slap:

— Ja, sagde han:

— Men ikke nu.

Og han lo.

— Hvad ler Du af? sagde Vennen.

— Af Dig.

— Saa? Hvorfor?

— Fordi Du er saa klog, sagde den brunlødede, der blev ved at lé.

Pludselig greb han Vennen i begge Skuldrene og holdt ham foran sig, mens han lo og lo ham lige ind i Ansigtet, til han drejede ham rundt som en Dreng i en Skolegaard:

— Du er gal, sagde Vennen.

— Nu skal vi være færdige sagde den Brune.

De to Venner gik ned og bankede paa Generalkonsulens Dør. Frøken Johnny