112
— Naa, Hr. Brasen, sagde hun: skal vi snart spise?
— Min Kone er i Gang, svarede Brasen.
Da Frøken Johnny kom op i Værelset, sagde hun:
— Men bevare mig vel, er her ikke begyndt?
— Nej, svarede Moderen, der sad i den ene at de to Lænestole: men nu kan Du jo sé, hvad Du kan udrette.
Frøken Johnny løb ned igjen og ind i Gaarden, hvor hun stak Hovedet ind af Køkkenvinduet:
— Naa, Fru Brasen, sagde hun: hvordan gaar det?
Frøken Fryant var nær blevenstikkende midt i Sætningen ved Synet af Køkkenet:
— Jo, jo, sagde Fru Brasen og pludseligt lagde hun til og førte, uden at vide det, med Haanden et Par Sodstænk ud over sit Ansigt: De maa ikke sé po 'et.
Frøken Johnny løb tilbage:
— Næh, raabte hun til Fru Fryant: det skulde Eriksen sé.
Eriksen var Husjomfru hos Fryants.
— Men Mama, der er ikke andet for, end at vi laaner Ingeborgs Jomfru og at hun varter op.
Frøken Johnny fik et Rejseetui frem og skrev med flyvende Bogstaver nogle Linier paa haandgjort Papir:
— Og hun kan ligesaagjerne tage Porcellain med, sagde hun, mens hun med et lille Tryk lukkede Konvolutten med et
