108
op at spise, kjendte ingen Ting saa dejligt som det Stykke. Sangerens skulde have Suppe, og Stine løb af Sted — Kappen havde hun taget af sig og lagt i en Vindueskarm — mens Christian bød Fru Lindegaard Dessert.
— Hvad er det? spurgte hun. Det var Sandkage fra Bager Petersens med smaa Klatter Syltetøj paa hvert Stykke:
— Hans, tag det andet Fad, sagde Fru Lindegaard, og da Manden havde rejst sig for at hente Fadet, som Stine havde glemt paa Bufetten og hvorpaa der var Kræmmerhuse med Flødeskum, skubbede Fruen Mandens fyldte Vinglas bort fra hans Kuvert:
— Ja, han har jo sunget nogle Gange i den Opera, sagde Fru Graa, mens Tømmerhandleren sagde:
— Mit Navn er Berg. De kjender maaske Firmaet; medens Grossererfruen fra Østjylland selv havde rejst sig og med Slæbet i Haanden gik hen over Gulvet for at se at skaffe noget Madeira til Sangerens Suppe.
Alle talte om Musik, Opera og Dirigenter. Kommunelærerinderne talte om Schubert:
— Ja, sagde Fru Graa, der syntes at have tyve Øren:
— Min Dreng elsker al den Sang, der gaar til Hjertet.
Christian bragte Madeiraen, der var en Rest fra en Stranding paa Læsø og Sangeren sagde, idet han smagte paa den:
