Side:Sidste Kamp.djvu/66

Denne side er blevet korrekturlæst

57

"Hvor kan den Person interessere Dem, Ida?" spurgte Jacobs. "Han syntes mig meget lidt elegant. Han var næppe af Selskabet. Han saa ud til at være Kunstner eller noget lignende — maaske endog Haand værker."

Ida smilede og tav. Det faldt hende ind, at hun nu end ikke bevarede i sin Erindring noget Billede af denne Mand, hans Farver, hans Type, hans Klæder. Blot, som en halv Skam i sine Sanser, Mindet: at have givet sig til en Mand i Blikkenes Strejf.